På denne side finder du undervisningsmaterialer om katalyse til både gymnasier (GYM) og 7.-9. klasse i grundskolen (GR).
Siden er under opbygning, så mere materiale vil følge i de kommende måneder.
Niels Bohrs internationale guldmedalje blev søndag den 7. oktober 2018 tildelt den danske fysiker Jens Kehlet Nørskov, der af mange betragtes som den førende forsker i verden indenfor teoretisk katalyse.
Katalyse er helt essentielt i den kemiske industri og indgår i produktionen i alt lige fra medicin, kosmetik og rengøringsmidler til plastik, kunstgødning og brændstoffer. Katalyse er desuden blevet et af de vigtigste forskningsområder i dag, fordi det spiller en afgørende rolle i omstillingen af energiforsyningen fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, som sol, vind og vand.
Udviklingen af katalytiske materialer foregår i parallelle teoretiske og eksperimentelle spor, der tilsammen skaber viden om de strukturer og reaktionsbetingelser, som får en katalysator og derved den kemiske reaktion til at fungere optimalt.
Fotokatalyse – fra drøm til virkelighed
Forløb om at lave flydende brændstoffer fra vand, CO2 og lys. Eksperimenter i Nanoteket på DTU og litteratur.
Katalyse og katalytiske processer
Undervisningsforløb om katalyse, katalysatorer og katalytiske processer. Eksperimenter og litteratur.
På jagt efter den ideelle katalysator – Sabatiers princip
Forløb om udvikling af bedre katalysatormaterialer. Eksperiment og litteratur.
Undervisningsmateriale til fysik/kemi i 8.-9. klasse. Elevbog, opgaver, eksperimenter, video og hjemmeside.